Syddanske væresteder: Fokus på beskæftigelse skader hjemløse borgere

Urealistisk: Det er spild af ressourcer og decideret skadende, når kommuner har fokus på beskæftigelse for de allersvageste såsom hjemløse. Det mener væresteder, herberger og varmestuer i Region Syddanmark, der påpeger, at reglerne skal ændres, så fokus rettes mod den enkeltes ønsker og behov.

Af Anders Godtfred-Rasmussen og Stefan Sigaard Weichert.

Det er med fortvivlelse og en følelse af afmagt, når medarbejderne på de mange varmestuer, herberger og væresteder i Region Syddanmark kaster blikket på antallet af hjemløse i regionen. 19,7 procent er antallet steget fra 2013 til 2015 og når dermed 819 hjemløse. Det viser en opgørelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

Udviklingen er svær at knække, forklarer 15 væresteder efter en rundringning. De retter en stor del af kritikken mod det politiske fokus på beskæftigelse for alle borgere.

– Problematikken er, at når man iværksætter foranstaltninger, så sætter man nogle krav. Langt de fleste har svært ved at forholde sig til krav, normer og regler. Det fører dem tilbage til en dagligdag med misbrug, og hvad de ellers går og laver, siger John Christensen, leder af folkekøkkenet i Kolding, der bakkes op af Cafe Parasollen i Esbjerg.

– Jeg synes, at der fra politisk hold sker en hjernevaskelse af os alle sammen i forhold til, at der skulle være arbejde til alle. Det er ikke tilfældet, og hjemløse og socialt udsatte passer ikke ind i vores kasser om beskæftigelse. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i individet. Sådan arbejder vi ude hos os ude i det virkelige liv, siger Marianne Larsen, socialrådgiver og leder hos Café Parasollen i Esbjerg, der er rystet over de mange spildte ressourcer.

– Kommunen jagter dem bare rundt, siger hun.

Peter Kent Starup, Korshærsleder i Esbjerg, mener, at det helt urealistisk at tænke beskæftigelse for hjemløse borgere. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Peter Kent Starup, Korshærsleder i Esbjerg, mener, at det helt urealistisk at tænke beskæftigelse for hjemløse borgere. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Ifølge rapporten fra SFI er 70 procent af hjemløse borgere på kontanthjælp, mens 12 procent er på førtidspension. I rapporten “Hvad vil de mig?” fra 2014 af Rådet for Socialt Udsatte beskrives det, hvordan 17 udsatte borgere såsom hjemløse føler sig som tilskuere til deres eget liv i kontakten med kommunen.

– De fleste hjemløse har så mange ting at slås med, at arbejde ikke er førsteprioritet. Men det ændrer ikke på, at alt går gennem jobcentret. Vi har et eksempel med en borger, hvis hænder er helt krummet sammen. Hende ville kommunen prøve af, og det viste sig, at hun kunne tørre to m2 gulv af på to timer, før hun måtte lægge sig. Det giver ingen mening, at presse folk på den måde, siger Lene Margård Pedersen, der er leder hos Cafe Parasollen i Haderslev.

Hos Reden i Odense forklarer socialrådgiver Laila Berg, at fokus på beskæftigelse skader de hjemløse og udsatte kvinder.

– De bliver bekræftet i, at de ikke er noget værd og ikke kan noget. Noget som de måske har følt hele livet. Der er skæbner her, som man tror er løgn, siger Laila Berg.

LÆS OGSÅ: Væresteder vil have fokus på de hjemløses børn

LÆS OGSÅ: Eksperter: Politikernes fokus på beskæftigelse er en fejl

LÆS OGSÅ: Politikere vil fastholde fokus på beskæftigelse

Eksperter: Politikernes fokus på beskæftigelse er en fejl

Ændring: Tidligere var sociale problemer noget, som folk blev ramt af. I dag er samfundet bygget på et andet livssyn med personligt ansvar, forklarer Søren Juul, lektor på Aalborg Universitet. Han bakkes op af flere forskere, der peger på, at det skader de hjemløse og fjerner fokus fra områder såsom familie.

Af Anders Godtfred-Rasmussen og Stefan Sigaard Weichert.

Det danske samfund har udviklet sig til et sted, som de svage borgere vender ryggen, lyder konklusionen fra Søren Juul, lektor på Aalborg Universitet, når han kigger på udviklingen i samfundet gennem tiden. Blandt andet har de skiftende kontanthjælpsreformer, som politikerne har gennemført, flyttet fokus mod beskæftigelse i stedet for det individuelle behov.

– De er en del af et helt andet menneskesyn, der har ramt samfundet de sidste 30 år. Tidligere var der et klassisk syn på velfærd, hvor man så problemer som noget, alle kunne komme ud for. Det var derfor naturligt at kompensere mennesker i problemer. Nu er problemer noget, som den enkelte selv er skyld i på grund af manglende motivation og manglende vilje, siger Søren Juul og henviser til neoliberalismen, der kom til Danmark fra USA og Storbritannien i 1970’erne med fokus på at minimere statens indflydelse på borgernes liv.

Det betyder, at udsatte borgere såsom hjemløse, der ikke kan følge med, ender med en krænkende oplevelse. Den kan føre til, at de vender normalsamfundet ryggen og forværrer deres sociale problemer, forklarer Søren Juul. En såkaldt parallelsamfund er skabt.

– Nu skal man tilskynde viljen. Tilskynde de ledige til at påtage sig et arbejde, og jeg tror desværre, at det fortsætter, siger Søren Juul, der har skrevet flere bøger om emnet.

Vi glemmer børnene
I 1976 blev Bistandsloven indført, der forenklede det sociale system. Nu skulle borgeren kun henvende sig til en forvaltning, der skulle tage udgangspunkt i den enkeltes behov og ikke den enkeltes ret. Loven blev senere revurderet i 1990’erne med fokus på, at borgeren skulle forsørge sig selv. Det ser Bettina Post, chefkonsulent hos Professionshøjskolen Metropol og tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening, som en uheldig samfundsudvikling.

– Der var engang, hvor vi arbejdede med livskvalitet. I dag er socialministeriet tømt. Det er nu beskæftigelsesministeriet, der har hele fokus. En del af den udvikling kom også under Claus Hjort Frederiksens (V) værk i 2001. Han havde en plan om, at arbejde bør være det primære fokus. Derfor er vores tolerance og omsorg for mennesker blevet mindre, siger Bettina Post.

Sammenholdt med besparelser har det presset socialrådgiverne i kommunerne, forklarer hun. Der arbejdes nu med et 80-20 brøk, hvor kun 20 procent af tiden går med borgerkontakt, mens de resterende 80 procent bruges på alt muligt andet.

Det betyder også, at folk sendes ud i forløb, som både kommune og borger ved ikke virker, mener Bettina Post.

Det store fokus på beskæftigelse i forvaltningen i en sydjysk kommune fik en socialrådgiver til at sige sit job op. Han havde fået nok af arbejdet i jobcentret. Du kan her høre hans bevæggrunde. Socialrådgiveren er anonymiseret, men hans identitet er redaktionen kendt.

– Det store fokus på beskæftigelse gør også, at der er en tendens til at glemme nogle af de her menneskers familiære relationer. Systemet glemmer at undersøge, om disse mennesker har nogle børn. Systemet bør se på, hvordan det kan støtte op om udsatte borgere som forældre, siger hun og forklarer, at en stor udfordring i dag er manglende handleplaner for borgerne.

Blot en fjerdedel af de hjemløse borgere i Danmark har en handleplan, der skal koordinere samarbejdet mellem afdelingerne i kommunen, ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Derudover har kun en tredjedel en bostøttemedarbejder tilknyttet, selv om Serviceloven giver udsatte borgere såsom hjemløse ret til både bostøttemedarbejder og en handleplan.

– Vi ser for eksempel, at en sagsbehandler i børn og familie bruger en masse krudt på forældreskabet, mens jobcentret så beslutter at lukke for kontanthjælpen. Dermed vælter alt det arbejde, som børn og familie har haft i gang, siger Bettina Post, der generelt ser, at indsatser over for grupper som hjemløse borgere fejler, da beskæftigelse altid er endemålet.

Beskæftigelse er vigtigt
Det bygger på en forkert opfattelse af målgruppen, der er kommet gennem tiden, forklarer Dorte Caswell, lektor på Aalborg Universitet. Hun beskæftiger sig med udbytte af reformer og forståelser af arbejdsløshed.

– Der er en kløft mellem målgruppen og lovgivningen. Der er en forestilling om målgruppen, der ikke er reel. Der bliver lavet regler om sanktioner eller igangsat aktiviteter på basis af et forsimplet målgruppebillede. Det er ikke altid, at systemet er så fleksibelt, som man kunne drømme om, siger hun.

Selv om indsatsen i dag er beskæftigelsesorienteret, er det ikke nødvendigvis en dårlig idé, forklarer Dorte Caswell. Hun påpeger, at forskningen viser, at det er usundt at være arbejdsløs, og at der derfor er gode argumenter for at påskønne arbejde, og det fællesskab arbejdet giver adgang til.

– Men det er ikke meningsfuldt, hvis vi har med særligt udsatte borgere såsom hjemløse, som kun de færreste arbejdspladser kan rumme, siger hun og forklarer, at hun ser en udvikling i synet på folk på kontanthjælp af systemet, der på den ene side er mere rummeligt og på den ene side har større fokus på aktivitet.

Men selv om der er en udvikling på beskæftigelsesområdet ifølge Dorte Caswell, er lektor Søren Juul ikke sikker på, at det bliver mere rummeligt for den enkelte borger.

– Hensynet til de svageste har trange kår. Og jeg tror, det fortsætter. Man taler om, at Danmark bevæger sig fra en velfærdsstat til en konkurrencestat. Vi ser nogle yderligere bevægelser i den retning, siger Søren Juul, der mener, at løsningen ligger i at finde et mål sammen med de udsatte borgere og ikke for dem.

– Der vil være nogle, der kommer i klemme, fordi de ikke kan. Ikke fordi de ikke vil, men fordi de ikke kan. De fleste af disse mennesker vil alle gerne have bolig, kæreste og arbejde, men de kan ikke, når samfundet bliver hårdere og hårdere. Det er sådan nogle ting, som hjemløse typisk ikke kan klare, siger han og forklarer, at systemet skal gøres mere rummeligt.

Var den kommunale forvaltning mere succesfuld i 70’erne?

– Ideologien var, at kommunen havde et helhedssyn på borgerens problemer. Jeg skal ikke gøre mig til herre over, om det virkede bedre i praksis, men der var en forståelse for borgerens problemer. I dag ser vi Liberal Alliance tale om en misforstået omklamrende praksis, og det kan da godt være, at de har ret i, at kommunen kan omklamre for meget, og det kan være godt for nogen at få et skub. Men at stille krav til folk, som de ikke kan klare og reducere spørgsmålet til, hvilken kasse de udsatte borgere hører til, det kan kun forværre deres problemer, siger Søren Juul, der mener, at vi skal stoppe med at tænke i kasse-løsninger.

LÆS OGSÅ: Væresteder vil have fokus på de hjemløses børn

LÆS OGSÅ: Politikere vil fastholde fokus på beskæftigelse

Professor: Anbragte børn har godt af deres forældre

Af Anders Godtfred-Rasmussen og Stefan Sigaard Weichert.

Anbragte børn og unge er bange for at miste deres udsatte forældre såsom hjemløse, og de føler et ansvar for forældrenes trivsel. Det er derfor som udgangspunkt positivt, at de har kontakt med hinanden, lyder det fra Hanne Warming, der er professor på Roskilde Universitet og blandt andet forsker i anbragte børn og unge. Hun påpeger dog, at der ikke findes nogen forskning på området.

– Mange anbragte børn tillægger blodets bånd stor betydning. De kan være bange for at miste deres forældre, føle et ansvar for dem eller bare normal omsorg, forklarer Hanne Warming, der taler om to forskellige niveauer af kontakt.

Den ene kræver lidt stærkere udsatte forældre, hvor der er ressourcer til at etablere en god relation og skabe bedre livsbetingelser og flere udviklingsperspektiver for barnet. I modsætning hertil kan der være forældre, der kun magter en kontakt over telefon eller brev. Det kan også være positivt, da det kan berolige barnet om forældrenes velbefindende, forklarer Hanne Warming.

Selv misbrugere, psykisk syge, hjemløse og andre udsatte forældre kan være positiv for barnet, lyder det fra professoren. Hun har blandt andet oplevet, at forældre, der har begået seksuelle overgreb, har kunnet få en positiv kontakt til barnet.

– Det vil være godt, at tilbyde forældrene, at man fandt ud af, hvad der ville være godt for deres barn i forhold til dem. Hvordan de kan støtte barnet, hvis barnet skal have det godt. Det handler i højere grad også om at tilbyde sparring og støtterum for de udsatte forældre, siger hun.

Den holdning deler professor Inge Bryderup fra Aalborg Universitet.

– De anbragte børn føler, at de skal tage sig af forældrene, men det har de normalt ikke overskud til. Derfor burde man gå ind og give professionel støtte fra begge sider.  Professionelle kontaktpædagoger kan påtage sig til at etablere kontakten efter aftale med  børnene, og der er behov for socialt arbejde i forhold til de hjemløse, siger hun.

LÆS OGSÅ: Historien om Anna, der blev anbragt som barn

LÆS OGSÅ: 16-årig anbragt pige fortælle om forholdet til sin far